At se sig omkring og opdage nye steder er en stor del
af ferien. På Tenerife findes et utal af interessante udflugtsmål af
forskellig slags.
Tenerife rundt:
En god tur hvis man har lejet en bil er at tage langs vestkysten mod
Tamaidalen, som er centrum for mandel- og figendyrkning på Tenerife, længere
nordpå kan den storslåede udsigt over en af øens ældste havnebyer,
Garachio, som blev næsten begravet ved et vulkanudbrud i 1700 tallet
nydes. På øens grønne og vilde nordkyst ligger Icod de Los Vinos med
sit berømte drageblodstræ, som siges at være mere end 2000 år gammelt.
Herfra kan man så fortsætte til Puerto de la Cruz, hvor man kan bade i
havvandspoolerne, handle, eller beundre den flotte botaniske have, eller
blot slentre rundt i de gamle kvaterer ved Plaza Charco. På Bodaga Alvaro
i vindistriktet Tacoronto kan nogle af de lokalt producerede vine samt
forskellige småretter ”tapas”prøvesmages. Så er der gået en dejlig
og hyggelig dag, hvor der er blevet set meget.
Teide og Las Cañadas:
Teides nationalpark er en unik naturoplevelse. Årtusinder af vulkanisk
virksomhed har skapt et af verdens mest særprægede landskaber, og det
var da også her man indspillede en del af Abernes Planet med Charlton
Heston i hovedrollen sidst i 60’erne. Turen op til nationalparken går
gennem grønne områder og charmerende byer. På vejen kan man stoppe ved
Vilaflor som er Spaniens højest beliggende landsby, og nyde den smukke
natur og indånde den friske bjergluft. Nationalparken Las Cañadas ligner
et månelandskab med masser af klippeformationer som sætter fantasien i
gang, Den liggende bjørn, den sovende Guanche, og dronningens sko, er
nogle af de mere kendte. Midt i vulkankrateret skyder Teide sin top op som
en pyramide 3718 meter over havet. Et besøg på Teide er simpelthen et
must, og bliver et minde for livet. Husk at der kan være koldt på Teide,
så en varm trøje vil være en god idé.
Santa Cruz og Taganana:
Tenerifes hovedstad Santa Cruz er en gammel havneby med ca. 250.000
indbyggere. Hovedstrøget i byen er gågaden Calle Castillo, som udgår
fra pladsen Plaze de España. Her finder du et stort udbud af bl.a teknisk
udstyr, tøj, parfume, tasker m. m. Santa Cruz er en by med flere
interessante museer. Det arkæologiske Museum, 150 m. fra markedshallen,
har en permanent udstilling om Tenerifes ur indbyggere – Guancherne. Om
morgenen kan den livlige markedshal, med friske grøntsager, frugter,
fisk, levende dyr, og en flot blomsterpragt besøges. Efter besøget i
Santa Cruz, kan turen fortsættes mod Tenerifes nordøstlige egne med de
vilde bjergmassiver, og den urskovslignende Mercedesskov. Mercedesskoven
er en af Europas få tilbageværende urskove og består af bl.a laurbærtræ.
Flere af de steder man passerer har en fantastisk udsigt. Efter et stykke
tid kommer nordkysten, hvor der kan gøres stop i længst nede i en
dalgang hvor den lille by Taganana ligger, der findes en pittoresk lille
kirke fra 1500 tallet..
Puerto de la Cruz:
I den smukke by Puerto de la Cruz, et par kilometer vest om centrum,
ligger en af Tenerifes største seværdigheder – Loro Parque, som er en
vidunderlig temapark med masser af forskellige dyr og planter. Her kan man
se fugle i tusindtal, eksotiske planter, pingviner, show med delfiner eller
søløver og meget mere. Hvis ikke man vil bruge hele dagen i parken, kan
man jo kikke lidt nærmere på Puerto de la Cruz med sit hyggelige
gadeliv, sine butikker og indbydende hav bassiner.
Sol og hav:
Man kan jo også vælge at tage en afslappende dag på havet. Er man
heldig, kan man se Atlantens mest legesyge beboere, delfinerne og
pilothvalerne som kommer op til overfladen for at ånde, der er også
mulighed for når der bliver ankret op, at bade fra båden. Midt på dagen
kan så en herlig frokost indtages på dækket.
La Gomera:
Tenerifes smukke naboø La Gomera er absolut en tur værd. Efter sejlturen
fra Los Christianos på Tenerife kommer man til La Gomeras hovedstad San
Sebastián, med den som udgangspunkt kan man så tage på opdagelse på øen,
f.eks. en tur gennem den naturskønne nationalpark Garajonay. Fra den
lille by Agulo, er der en smuk udsigt mod Tenerife og Teide. Vel tilbage i
San Sebastián kan du besøge den kirke, hvor Colombus siges at have bedt
sine sidste bønner inden han startede sin lange rejse til den nye verden.
Besøg huset hvor han boede, Casa de Colón, gå en tur i byen, eller nyd
en kop kaffe ved et af torvene, inden det atter er tid til at gå ombord på
færgen med kur mod Tenerife.
Oplev Tenerife:
Tenerife har fantastisk meget at tilbyde for dig der vil opleve mere end
det afslappende strand liv, Naturen er skiftende – lige fra golde
vulkankrater Las Canadäs og den grønne og frodige Orotavadal til
kuperede landbrugsområder. Ja man kan blive ved, men prøv selv at
tilrettelægge nye ture, der er mange smukke og skønne kombinationer, så
det er bare med at komme i gang.